FÆØfaeoe.dk

Naturlige dråber,
stor smag,
produkter i balance!

Sommerbutikken på Fejø set gennem æbletræets grene – den hvide BUTIK-dør står åben

Historien

Nicheproduktion
i balance

Fejø er en af æbleøerne i Smålandsfarvandet – et sted, hvor der er dyrket frugt i generationer. Her findes mikroklimaet og den fede ler, som æbletræer elsker. Om foråret holder havet på kulden, så træerne ikke blomstrer for tidligt med risiko for at få blomsterne ødelagt af nattefrost. Om efteråret holder det på varmen, som et varmt badekar, der giver æblerne tid til at modne helt.

Vores produktion er ikke stor, men i balance! Æblemosten laves på sene sorter af spiseæbler. Den er skånsomt presset og ufiltreret. Cideren laves på frugten fra vores 25 år gamle, 6–8 meter høje, fuld-stamme cideræbletræer. Den produceres efter traditionelle metoder, er ’keevet’, og koldgærer langsomt uden sulfitter eller nogen som helst tilsætninger i øvrigt.

Brændevinen, likøren og hedvinen er dobbeltdestilleret (alambic/pot distilled). Alle tre lagrer minimum fem år på brugte Cognac-egetræsfade inden tapning på flaske. Likøren og hedvinen er justeret ned i alkohol med friskpresset cidermost.

Hele produktionen fra jord til flaske er dogme-økologisk og kører 100 % klimaneutralt på solceller og jordvarme.

Cideri & Sommerbutik · Fejø

info@faeoe.dk
Sommerbutikken på Fejø – rød murstenslænge med BUTIK-skilt under æbletræet
Sommerbutikken, Fejø
Håndmalet skilt med vegansk æble-is i sommerbutikken
Æble-is – vegansk!
Æbleformede glas fra Orranäs på hylden i sommerbutikken
Glas fra Orranäs